Ejendomsudvikling med respekt for Københavns eksisterende bygningsmasse
I Kongsgaard & Kronborg beskæftiger vi os med opkøb, renovering og udvikling af lejligheder med central og eftertragtet beliggenhed i København. Vores hovedfokus er at opkøbe lejligheder med mulighed for at øge værdien via. renovering, omstrukturering eller konvertering fra eksempelvis erhverv til bolig. Vi tilføjer værdi ved at ombygge lejligheder med en planløsning, der ikke længere imødekommer nutidens boligbehov. Dette gøres ofte ved at integrere et køkken-alrum, fremme delevenlighed gennem opdeling i flere værelser eller give boligen en generel opgradering. Vi spotter potentialet i ejendomme, som andre overser, og giver et solidt afkast til vores investorer. Vi har de seneste 5 år gennemført seks projekter og derigennem fået erfaring til ejendomsbranchen mange facetter samt viden om “do’s and dont’s”.
Gennem tidligere gennemførte projekter har vi opbygget en praktisk forståelse for byggebranchen og ejendomsudvikling. Vi startede med selv at udføre en stor del af arbejdet i vores første projekt og har sidenhen etableret samarbejde med faste, erfarne håndværkere. Det har givet os et godt kendskab til processen og mulighed for at indgå fornuftige aftaler på fagentrepriser og materialer.
I dag har vi primært fokus på den overordnede projektstyring, økonomi og kvalitet i projekterne samt på at identificere og gennemføre nye investeringsmuligheder. Vi lægger vægt på god planlægning og løbende koordinering, så projekterne gennemføres effektivt og uden unødige forsinkelser. For investorer betyder det kortere projekttid, bedre overblik og bedre afkast på den investerede kapital.
Ejendomsmarkedet i København har ændret sig meget over de seneste år. Flere vælger at søge mod hovedstaden, og der bliver fortsat bygget meget færre boliger, end der er behov for. Det har haft stor betydning for prisudviklingen de sidste par år, men betyder også, at markedet kan bevæge sig både op og ned over tid. Inden vi køber et projekt, gennemregner vi altid flere forskellige scenarier – også dem, hvor tingene ikke udvikler sig som håbet. Vi kan ikke forudsige fremtiden, men vi kan forberede os, og vores fokus er at lave projekter, der kan holde til, at forudsætningerne ændrer sig undervejs.
Vi er synlige på sociale medier. Find os på LinkedIn og Instagram.
Sebastian Kongsgaard
sebastian@kongsgaardkronborg.dk
+45 22 78 16 13
Kasper Kronborg
kasper@kongsgaardkronborg.dk
+45 21 17 69 16
Copyright © 2026 l Kongsgaard & Kronborg ApS – CVR: 42736244